Der er 3 vigtige punkter:
Baskets4life er et arbejds- og inspirationsfællesskab bestående af 9 kvindelige kurvemagere, flettere og kunsthåndværkere. Vi mødes hvor vi eksperimenterer og fletter med gensidig inspiration, hvor ideer deles og udøves i fællesskab frem for individuelt.
Vi vil gerne bryde de eksisterende normer for hvilke materialer en kurv kan være lavet af og for hvordan en kurv kan se ud såvel funktionelt som kunstnerisk. Vi inviterer kunstnere/kunsthåndværkere, som arbejder indenfor andre områder, til at udfordre og inspirere os.
Vi udstiller i både ind- og udland. Det er oftest udstillinger hvor vi arbejder ud fra fastsatte dogmer om materialer, teknikker og størrelser.
Vore udstillinger er et produkt af vort samvær, med fælles diskussioner og eksperimenter. En fælles fascination af materialer og teknikker, og en fordybelse i processen som vi så arbejdere videre med individuelt i egne værksteder, før det hele samles til en helhed.
Samtidigt med at Baskets4life blev etableret, blev vort arbejde med de første indkøbskurve omsat til flere projekter i Burkina Faso. Ydermere har gruppen været på en rejse til Zimbabwe og Zambia i 2016, hvor vi arbejdede med gadekunstnere om et fælles lampeprojekt, og besøgte og underviste flere flettegrupper. På denne måde har gruppen været med til at hjælpe afrikanske flettere med en bedre indtjening, ved at hjælpe med nye fletteteknikker og nye modeller.
Baskets4life er med til at skabe liv i Afrika.
Eva Seidenfaden tog i 2006 initiativ til at samle nogle af Danmarks førende kurvemagere for at udvikle indkøbskurve. 'Indkøbskurve - væk med plastikposerne og ind med indkøbskurve' var det første projekt i Baskets4life på Vissinggaard.
Vi er en gruppe på 8 kunsthåndværkere, der ud over at flette og undervise; udstiller sammen og udforsker verden. Nogen af os har de seneste år været dybt involveret i projekter i Afrika, der forener flet og kvinder med henblik på at skabe omsætning og indtjening for kvinderne.
Det har været en øjenåbner for os at se hvor meget fokus på håndværk kan udvikle og forene menneskesyn. Vi synes vi i baskets4life har meget at byde på. Vi vil gerne bidrage yderligere til den dialog og interaktion, der i det store perspektiv er så vigtig for os alle som individer. Dialog og interaktion er også vigtig for vores ansvarsfølelse som globale medborgere og som ambassadører for et håndværk, som er det ældste i verden.