I 2016 udarbejdede Baskets4life udstillingen: Dimensions. Navnet kommer af de dimensioner vi har sat som begrænsning på de færdige genstande. Udover faste mål var der også fastlagt materialer for hver genstand. På denne udstilling havde vi inviteret Mary Butcher fra England og Elisabeth Borch fra Danmark.
Gruppen havde flere møder, med diskussioner omkring form og materialer mv. Udstillingen var i første omgang udarbejdet til at blive vist på Stor Pile- og Kurvedag – Revival and Final på Vissinggaard i maj 2016. Siden blev vi inviteret til også at udstille på Bovbjerg Fyr i august 2017.